
Anders Fjeldsted Sextet
Anders Fjeldsted er inden for de sidste år blevet en af sin generations mest efterspurgte bassister. Han har spillet med en lang række store danske og udenlandske jazznavne, herunder Rodney Green, Carsten Dahl, Anders Bergcrantz, George Garzone og Alvin Queen. Denne aften får Samsø Jazzfestival besøg af hans egen sekstet, der består af seks af landets stærkeste jazzstemmer. Musikken er ekspressiv, swingende og levende og henter inspiration fra pionerer som Charles Mingus, Dizzy Gillespie og Miles Davis.
Line up
Rolf Thofte Sørensen - Trompet
Oilly Wallace - Altsaxofon
Søren Høst - Tenorsaxofon
Artur Tuznik - Piano
TBA - Trommer
Anders Fjeldsted - Kontrabas