Thofte/Thorsen Quintet feat. Jacob Christoffersen

De to musikere Rolf Thofte og Simon Thorsen spillede på Samsø Jazzfestival 2016, og det er en meget stor fornøjelse at kunne byde Thofte/Thorsen Quintet tilbage til festivalen. 

30-årige Rolf Thofte har i løbet af de seneste år etableret sig som en af de absolut mest markante jazztrompetister i sin generation.

Rolf Thofte

Han og tenorsaxofonisten og bebopveteranen Simon Thorsen indgik i 2015 et musikalsk ægteskab og Thofte/Thorsen Quintet blev født.

I 2016 udgav Rolf Thofte sammen med Simon Thorsen debutpladen ”Fermina”, som fortsat spilles flittigt på P8Jazz. 

Bandet tager i 2019 hul på et nyt kapitel med ny besætning og et spritnyt repertoire, der trækker på inspiration fra alt fra Stevie Wonder, over de romantiske komponister til 50'erne og 60'ernes hardbop, som stadig er den stærkeste inspirationskilde.

Musikken er ikke alene dybt sofistikeret og kompleks, men har ligeledes en bred publikumsappel i kraft af en stærk påvirkning fra Blues- traditionen og et fokus på groove og swing.Thofte/Thorsen Quintet rammer sit publikum såvel intellektuelt som emotionelt og har en fysisk gennemslagskraft, der gør det svært at sidde stille. De to kapelmestre har følgeskab af Jacob Christoffersen, en af landets absolut førende pianister. Han har gennem årene markeret sig stærkt både som side-man med alt fra Sinne Eeg til Shubidua, men har ligeledes fire anmelderroste udgivelser i eget navn bag sig. I 2013 modtog Jacob Christoffersen den prestigefyldte Ben Webster pris.

Simon Thorsen

Line up


Rolf Thofte - Trompet

Simon Thorsen - Tenorsaxofon

Jacob Christoffersen - piano

Anders Fjeldsted - kontrabas

Henrik Holst Hansen - Trommer

  • Facebook - Black Circle
  • iTunes - Black CIrcle

"Det er en formidabel debut udgivelse af et stort og overbevisende ungt trompet talent, som fraserer og improviserer med en imponerende modenhed og et stort musikalsk overblik. Udgivelsen er sprængfyldt med masser af inspirerende information om melodiske og harmoniske sammenhænge, og musikken præsenteres i en varm og inviterende atmosfære med en skøn rytmegruppe i et godt varieret og godt arrangeret Jazz program.

Tillykke til os alle!”

- Thomas Fryland, trompetist, om udgivelsen "Fermina"

  • Facebook - Samsø Jazzfestival
  • Instagram - @samsoejazzfest

SAMSØ
KOMMUNE

SAMSØ FONDEN

Vinkapellet Samsø

FLINCHS

HOTEL