top of page

Acerca de

Billede 08.07.2026, 21.04.36(1).jpg

torsdag 24/7 kl 14:30, Knulp

Chuva Boa

Chuva Boa er et nyt ensemble, der samler fire markante musikere fra den danske jazzscene. Navnet betyder “behagelig regn” og spejler bandets musikalske univers: en organisk blanding af brasiliansk choro, samba og chamamé smeltet sammen med skandinaviske jazztraditioner. Resultatet er et varmt, rytmisk og lyrisk lydlandskab, hvor nordiske klange møder sydamerikansk nerve. 

Musikerne

Lasse Mørck (kontrabas) og Casper Christensen (guitar), to af Danmarks stærkeste jazzstemmer af den unge generation og er kendt for deres store musikalitet, lydhørhed og personlige udtryk. De er gået sammen med en af Skandinaviens stærkeste saxofonstemmer, Jakob Dinesen, der har netop vundet prisen for årets album ved DMA Jazz 2025. Med over 30 år på den internationale scene har han spillet med eliten inden for jazz, pop og beslægtede genrer – herunder Hugo Rasmussen, Thomas Helmig, Thomas Blachman og Kira Skov og har derudover arbejdet med store internationale kapaciteter som Paul Motian, Kurt Rosenwinkel og Eddie Gomez.

Ved denne koncert har Chuva Boa en særlig gæst med. Cubanske Eliel Lazo er en prisvindende verdensklasse percussionist, der har arbejdet sammen med et væld af stjerner såsom: Michel Camilo, Herbie Hancock og Chucho Valdes.

Publikum kan forvente en koncertoplevelse med spilleglæde, legende improvisationer og smukke melodier.

Billetter købes i døren via kreditkort eller kontant. Entre 100 kr

Koncerten støttes af Statens Kunstfond og SamsøFonden

Samsø-Fonden_logo.png
bottom of page