Too Much Yang

Musikerne er et organisk mix af den danske jazzscener unge fremadstormende talenter og et par veteraner.

De har mødtes jævnligt over et par år, og kender hinanden fra forskellige konstellationer, men det er først for nyligt at de har fundet sin form med denne besætning.

Publikum tages på en rejse ud i hard-boppens verden og videre. 

Gruppen består af fem fantastiske jazzmusikere, der hver især er vigtige holdepunkter på den danske scene med internationale afstikkere. Niels Vincentz har flere udgivelser bag sig samt en Danish Music Awards-nominering for 2012-albummet "Early Reflections. Den norske trompetist Erik Kimestad har spillet i adskillige danske konstellationer med blandt andre Kresten Osgood. Johannes Wamberg var allerede med på Samsø Jazzfestival i 2015 og har lagt vejen forbi festivalen flere gange siden, senest i 2018, hvor han spillede sammen med Christina Von Bülow. Wamberg er virtuos og spiller med en overlegenhed, der er beundringsværdig.

Anders Fjeldsted er en særdeles eftertragtet bassist, der i de seneste år særligt har gjort sig bemærket med sin egen sextet, der i 2018 vandt den prestigefyldte Getxo International Jazz Contest.

Frands Rifbjerg er dreven på danske jazzscene og har spillet med en lang række store danske navne som Hugo Rasmussen, Jesper Thilo, Carsten Dahl, Bent Jædig og mange andre.
 

Line up


Niels Vincentz - Tenorsaxofon

Erik Kimestad - Trompet

Johannes Wamberg - Guitar

Anders Fjeldsted - kontrabas

Frands Rifbjerg - Trommer

  • Facebook - Samsø Jazzfestival
  • Instagram - @samsoejazzfest

SAMSØ
KOMMUNE

SAMSØ FONDEN

Vinkapellet Samsø

FLINCHS

HOTEL