top of page

Acerca de

Winther_Andersson_Watts pic.png

Lørdag d. 29 juli kl 20.30, Samsø Energiakademi

Carl Winther, Richard Andersson & Jeff "Tain" Watts

Gør dig klar til at opleve en uforglemmelig aften med jazzmusik i verdensklasse, når en helt ny trio bestående af Carl Winther, Richard Andersson og Jeff "Tain" Watts indtager scenen på Samsø Energiakademi.
Med deres imponerende musikalitet og unikke blanding af dansk og amerikansk jazzstil er denne
trio et must-see.
Den danske pianist Carl Winther og bassisten Richard Andersson havde samarbejdet i flere år, da de besluttede sig for at invitere det amerikanske trommefænomen Jeff "Tain" Watts til en Europatour denne sommer.
"Det er en drøm, der går i opfyldelse, og en stor ære for os begge at dele scenen med Jeff i denne
sammenhæng," siger Richard Andersson, der mødte Watts på en jazzworkshop i Danmark. Senere har Richard været med som vikar i flere af Watts’ projekter.

Trioens musik er en fascinerende blanding af moderne jazz med påvirkninger fra hele verden, der
trækker på medlemmernes store musikalske erfaring. Resultatet er en lyd, der afspejler deres
virtuositet, spontanitet og rene kærlighed til musik.

Jeff "Tain" Watts er bredt kendt i jazzverdenen som en af de mest indflydelsesrige trommeslagere
i sin generation. Han har spillet med ikoniske jazzgiganter som George Benson, Harry Connick Jr.,
McCoy Tyner, Kenny Garrett og Marsalis brødrene. Han har udgivet flere roste albums og vundet adskillige priser, herunder tre Grammy Awards for sit arbejde med Branford Marsalis Quartet.
Carl Winther anses bredt for at være en af de mest talentfulde og innovative jazzpianister i sin
generation og har fået stor anerkendelse både i Danmark og i udlandet for sin musik. Han har
arbejdet med store profiler som Billy Hart, Adam Nussbaum, Till Brönner og ikke mindst Jerry Bergonzi, hvilket vi også har haft fornøjelsen af at kunne høre på Samsø Jazzfestival i 2017.
Richard Andersson har opnået stor anerkendelse for sit arbejde som komponist og bassist indenfor
moderne jazz. Som "en af de mest interessante karakterer på den danske jazzscene" (Gaffa) har han
udgivet flere albums som kapelmester med danske og internationale musikere som Oskar
Gudjonsson (IS), Rudi Mahall (DE), Kasper Tranberg (DK), Ra-Kalam Bob Moses (US), Tony Malaby (US) og Bill McHenry (US).

Gør jer klar til en aftenen med triojazz af internationalt format!

 

bottom of page