Acerca de

Torsdag d. 28 juli kl 16.00, Samsø Energiakademi
Andorra
“Når verden står stille så er der andre ting der begynder at røre på sig og ud af coronaens mulm og mørke vokser heldigvis også en masse lys.
Under nedlukningen i foråret 2020 mødtes 5 gamle venner fra Fyn for at starte et nyt orkester.
Resultatet blev en på en gang groovy og sfærisk musik med en stor lyd.
Hos det her orkester står verden ikke stille længere. De sætter den i bevægelse og samtidig tager de dig med hen til alle de steder i verden du savner at se”. P8 JAZZ
Musikken kan genrestilles som indiejazz, og selv beskriver bandet deres stil
som et slags mix imellem store nordiske klangflader blandet med et stærkt rytmisk og til tider hårdtslående udtryk. I et univers af effektfulde baslinier, stemningsmættede synthflader, mixet med samples og trommer, står La Cours flugelhorn og Krebs ́ guitar frem som melodiernes anker i tæt balance mellem det lyse og det mørke.
Andorra debuterede med deres musik i december 2020 til P8 Jazz Sessions, som blev transmiteret live. Koncerten kan høres her:
https://www.dr.dk/radio/p8jazz/p8-jazz-sessions-2/p8-jazz-sessions-3/
Andorras selvbetitlede debutalbum udkom i starten af året og har fået en meget varm modtagelse af såvel anmeldere som publikum. I løbet af året skal de turnere i Danmark og Tyskland og er tilmed blevet booket til Cairo Jazzfestival.
Andorra er:
Simon Krebs : Guitar
Mads LaCour : Trp, Flugelhorn
Morten Jørgensen: Bas
Nikolaj Bundvig: Trommer, samples
Peter Kohlmetz Møller: Synth, Keys