Iris Bergcrantz Kvartet
Iris Bergcrantz er en svensk jazzsangerinde og komponist. Hun udgav sit debutalbum i 2015 som blev mødt af et væld af gode anmeldelser og udnævnt til månedens vokaljazzudgivelse af det forhenværende amerikanske grammyjurymedlem Arnaldo DeSouteiro. Iris er vokset op i en familie af musikere og har sunget siden hun var fire år. Hun har turneret i både USA og Europa med bl.a. den legendariske trommeslager Victor Lewis. Denne eftermiddag har hun allieret sig med tre af de mest efterspurgte yngre, danske jazzmusikere. De vil udforske den amerikanske sangskat i et organisk og swingende samspil.
Iris Bergcrantz: vokal
Johannes Wamberg: guitar
Anders Fjeldsted: kontrabas
Henrik Holst Hansen: trommer

Besøg Iris Bergcrantz' facebookside